Piger

Piger

I dette maleri har jeg forsøgt at skildre denne følelse af at være udenfor, at ønske at komme "indenfor", måske ikke passe ind, men også være nysgerrig :). Den lille pige, synes jeg, virker nysgerrig og genert, men tør alligevel gå tæt på... det skulle understrege dette spændingsfelt, hvor hun er tæt på, men endnu ikke nået "frem". Og hvad mon de deler/kigger på de store hvidklædte tøser? Jeg synes også, at det, at de store piger alle er hvidklædte, har fået lignende frisurer, mens den lille er i bukser, har krøllet hår ,fremhæver forskellighedens konflikt. Tør vi invitere "de andre" indenfor?... Det spørgsmål stilles vi tidligt overfor.

  • Højde :

    100

  • Bredde :

    100

  • Dybde :

    2

  • Ramme :

    sølvsvæveramme

  • Årstal :

    2022

  • Metoder :

    Baggrunden blev en anelse abstrakt i al sin enkelhed, som jeg synes klær motivet og får det til at stå renere. Baggrunden er spartlet i enkle, tålmodige strøg. Det var vigtigt, at der var et himmelrum, som understregede den lette sommerstemning. Derfor også de gule strøg for at lægge sollys i billedet. Pigerne er malet med pensel, de store en anelse grafisk i modsætning til den lille, så følelsen af tilnærmelse og afstand understreges.

  • Pris :

    8.600,- kr.