På kanten

På kanten

Som ekspressionist henter jeg mine motiver fra den indre verden. En sjælden gang har jeg hentet mit motiv direkte fra et drømmesyn. Det er tilfældet her. Og det er tydeligt, synes jeg, at dette motiv skildrer denne oplevelse af at erkende, at man i livet altid er uden sikkerhed for , hvad det næste, der kommer, måtte være. At vi som mennesker aldrig af netop denne grund kan være helt trygge....dvs aldrig være helt sikre. Man må gennem livet indoptage denne erkendelse, at livet hele tiden er i bevægelse, og at vi som mennesker har en drift, der rækker ud mod ro, balance, tryghed. Jeg tror, at den tryghed, der kan nåes, må findes i èn selv. Og jeg tror, at dette drømmeglimt prøver at vise et billede af en person, der tilsyneladende kan opholde sig meget tæt på afgrunden/utrygheden og stadig finde glæde og ro og dække op til selskab og nærvær. Jeg synes også, at det beskrevne landskab kunne tolkes som både maskulint og feminint. Råt og rundt. Stærkt og blidt. Med andre ord kontrastfyldt: Både-og. Måske er det pointen at hente: det handler ikke om enten-eller, men om både-og?!